Redo Leasing

Modtag tilbud

Redo Leasing

Modtag tilbud

Hvad er flexleasing?

Flexleasing 

Også kaldet periodevis betalt registreringsafgift.

Flexleasing er en forholdsvis ny måde at lease på, faktisk kan det ses som en ny finansieringsmulighed. Det er attraktivt for dig der kigger på biler til over kr. 250.000.

Flexleasing må ikke sammenlignes med traditionel privatleasing. Det er ofte de dyrere biler, der udbydes som flexleasing.

Det drejer sig om brugte biler, der typisk er mellem 3-5 år gamle. Bilerne er importeret til Danmark uden moms og registreringsafgift.

Ved flexleasing betales ikke den traditionelle 150% registreringsafgift ved indregistrering, derimod betales i stedet en registreringsafgift, som deles i rater, i den periode du benytter bilen. Du afskriver derfor ikke på moms og registreringsafgift.

Det er ikke unormalt med en stor besparelse i forhold til et almindeligt billån.

Det gælder dog generelt, at jo dyrere bilen er – jo mere sparer du. En god tommelfingerregel er, at du opnår størst økonomisk fordel på en bil, hvor brugtprisen i Danmark er over kr. 250.000.

Hvem ejer bilen?

Ved flexleasing indregistrerer leasingselskabet bilen med et lille afgiftbeløb pr. måned istedet for at betale det hele på én gang. Det betyder en lavere månedlig ydelse for dig i leasingperioden.

Fordele:

- Mindre udbetaling

- Mindre kapitalbinding

- Mindre værditab, da det procentvise værditab sker af et mindre beløb

- Bilen vil til enhver tid senere kunne indregistreres på danske eller udenlandske nummerplader, hvis man ønsker det.

- Ingen kilometerbegrænsning, som der typisk er ved privatleasing /nybilleasing. Vær dog opmærksom på restværdien. Den er som udgangspunkt regnet til 25.000 km pr år. Kører du mere end dette, bør du lægge tilsvarende mere i udbetaling.

Forklaringen ligger gemt i de danske afgifter, som jo bekendt er de højeste i verden :

Når du køber en bil på traditionel vis udgør bilens pris ca. kun 40%.  De resterende 60% fordeler sig på registreringsafgift 50% og moms 10%. Det betyder, at i det øjeblik du køber bilen skal finansiere bilens pris og den fulde registreringsafgift fra dag et. Og accepterer, at du får et stort værditab på hele dette beløb. 

Med flexleasing betaler du ikke den fulde registreringsafgift på 150%, men derimod kun afgift i de måneder du flexleaser bilen. Dette kaldes forholdsmæssig registreringsafgift. Så i stedet for at have et værditab på både bilens pris og afgifter har du med flexleasing kun et værditab på bilens pris.

Hvad koster det at flexlease?

Som leasingtager er det næsten som at eje bilen selv. Det betyder, at du som leasingtager betaler vægt/ejerafgift, serviceeftersyn, synsgebyr, forsikring, parkeringsafgifter samt eventuelle andre forbrugsudgifter.

Herudover beregnes en procentvis registreringsafgift i tre takster. Denne bestemmes ud fra bilens alder.

De tre takster er følgende:

2 % pr. mdr. For biler mellem 0-3 mdr.

1 % pr. mdr. For biler mellem 3-36 mdr.

0,5% pr. mdr. For biler over 36 mdr. 

Sidst vil der være nogle engangsudgifter. Fx kan der nævnes etableringsomkostninger af leasingkontrakten samt leveringsomkostninger, der dækker toldsyn, indregistrering, transport fra leverandør m.v.

Hvad er forskellen på flexleasing og privatleasing (nybilsleasing)?

Der er stor forskel på flexleasing og privatleasing. Ved privatleasing vil du ofte være begrænset i det antal kilometer du må køre i bilen. Hos os er der ingen sådan begrænsning. Derudover er du ved privatleasing forpligtet til at aflevere bilen retur efter endt leasingperiode, hvor bilen vil blive gennemgået for fejl og mangler, hvorved du kan opleve en økonomisk overraskelse i forbindelse med opgørelsen. Ved flexleasing skal du kun tage højde for værditabet – hvorfor du i høj grad selv har indflydelse på dit tab/gevinst – ved generelt at passe på bilen i form af god vedligeholdelse.

Hvordan kommer jeg i gang med at flexlease?

Du kan på få uger komme til at køre i din drømmebil ved brug af flexleasing hos Redo Leasing ApS.

Du kan selv finde din bil, eller vi finder den for dig. Fortæl os hvad du har i tankerne, og hvad du økonomisk vil bruge.

Vi står for dialogen med sælger og sikrer os bilens stand, forhandler prisen og sørger for hjemtransport af bilen.

Vi sikrer dig et godt køb. Du er således helt fri for besværet og tidsforbruget på forhandling, betaling, forsikring og hjemtransporten. Det tager vi os af.

Vi foretager også det nødvendige toldsyn så bilen kan indregistreres i Danmark. Vi klargør bilen og registrerer den på danske nummerplader.

Lad os høre hvad du har i tankerne.

Erhvervsleasing:

Din virksomhed eller arbejdsgiver leaser bilen, og du bliver beskattet af fri firmabil.

Bilens alder har betydning for hvilken værdi du skal beskattes ud fra.

Hvis bilen er under 36 mdr. bliver du beskattet af bilens nypris.

Hvis bilen er over 36 mdr. Bliver du beskattet af den danske salgspris.  Det er typisk her du opnår den laveste beskatning.

Leasingkontrakten ved erhvervsleasing:

Leasingperioden er typisk 6-24 måneder, med mulighed for forlængelse

Udbetaling/depositum på min. 20% og max 30% + moms af bilens pris samt hjemtagelsesomkostninger, som i vores koncept ligger fast på 19.900 kr. 

Hvorfor lade os hjælpe med din nye bil?

Eksklusive bilmodeller eller biler med særligt ekstra udstyr kan være attraktive, at importere fra Tyskland. 

Redo Leasing ApS har speciale i at tilbyde tryghed og høj kvalitet til de kunder, der ønsker at køre i en bil, der ikke ligner alle de andres.

Vi rådgiver dig på bedste vis, så vi sammen kan finde den mest optimale bil til dig og dit behov.

Vores kunder er både familien fra Rødekro, drengerøven fra København samt direktøren fra Holte.

Hos os kan du være helt tryg.

Vi har en 12 år lang baggrund som mekaniker og servicetekniker hos Mercedes.

Dette giver dig en ekstra tryghed for, at den bil vi henter hjem, er i den stand du forventer. Vi kender fordele og faldgruber på bilerne, og tjekker selvfølgelig alt efter, inden bilen får lov at komme hjem til Danmark.

Vores erfaring er din sikkerhed for, at du får den bedste bil på markedet.

Når bilen er hentet til Danmark sørger vi for at den bliver toldsynet, indregistreret på danske nummerplader, og klargjort så den lever helt op til dine forventninger.

Hvad kan vi?

# Høj faglighed

# Vi sørger altid for, at restværdien er realistisk

# Vi tager udgangspunkt i dit behov

# Samarbejder med sundt leasingselskab

# Det er sjovt at finde ny bil

# Ærlighed frem for alt

# 12 års mekaniker erfaring fra Mercedes-Benz

Redo Leasing ApS

Nordbyvej 5

2720 Vanløse

+45 22 89 71 40

kontakt@redoleasing.dk

Åbningstider

Hverdage: 9.00 - 18.00

Weekender: 10:00 - 15:00

Eller efter aftale.

Bricksite logo| MADE FOR FREE WITH

BRICKSITE